Senior Full-stack udvikler til Yellow Umwelt
Kunne du tænke dig at arbejde på et bureau med 25 medarbejdere, hvor det føles nært, men som alligevel er stort nok til at arbejde for kunder som Carlsberg, Pågen, DSB, Djøf, Dansk Retursystem, Mærsk, Novo Holdings og Dansk Erhverv? Har du lyst til at arbejde med innovative digitale løsninger, som har vundet flere anerkendte priser ved at udfordre det digitale landskab?
Vi søger en senior full-stack udvikler til vores digitale afdeling. Du bør helst have mindst 5 års erfaringer med at udvikle intuitive, brugervenlige og avancerede tekniske løsninger. Ideelt set har du erfaringer med hele livscyklussen af softwareudviklingen, fra dybdegående teknisk analyse til eksekvering og vedligeholdelses. Du er løsningsorienteret og har erfaringer med konvertering af UI/UX designkrav til brugervenlige løsninger. Du er interesseret i at benytte en vifte af moderne teknologier og værktøjer til at levere højkvalitets og omkostningseffektive applikationer. Derudover vil der være mange spændene og udfordrende udviklingsopgaver i Yellow Umwelt’s SaaS-tool, kaldet XTools, som vi har flere internationale kunder på.
Hos Yellow Umwelt er der højt til loftet og du vil møde kompetente kolleger, som er vant til at arbejde med nogle af landets største kunder. Vi har også mellemstore kunder, og der er altid et højt fagligt niveau. Vi konkurrerer med de bedste bureauer i Danmark – og du skal hjælpe med at sikre, at vores digitale afdeling står stærkt i denne konkurrence. Vi har en gennemtestet metode og en solid track record, som gør os i stand til at håndtere komplekse problemstillinger for store internationale koncerner.
Som mange andre bureauer i København arbejder vi i spændingsfeltet mellem kreativitet og digitale løsninger. Men har vi noget, der adskiller os? Ja, vi har faktisk en 7-trins strategi-model, som hjælper os med at finde værdifulde indsigter – en kunst i sig selv, hvis vi selv skal sige det. Herefter udføres arbejdet i en struktureret form, hvor det digitale team inddrages på nøje planlagte tidspunkter. På dette strategiske fundament udvikler vi kreative koncepter og langvarige kommunikationsplatforme til vores kunder – ofte med en digital kerne, som vi selv designer og udvikler.
Erfaringer og kompetencer, som vi gerne ser du har:
Tekniske Sprog: C#, TypeScript, HTML5, CSS, JavaScript
Databaser: SQL , MySQL, MSSQL, NoSQL, postgreSQL
Frameworks: .NET, GraphQL (Hot Chocolate), React, Next.js, ASP.net core/MVC
Teknologier: Entity Framework, Kubernetes/Docker, Umbraco, GSAP
DevOps: AWS, Azure, GitHub Actions
Lidt om dig: Vi forestiller os, at du er dygtig og uformel. At du har en klar idé om, hvad du vil, og hvad der virker. At du har lyst til at udvikle dig. At du er ydmyg over for teamet og de virksomheder vi arbejder for. Det lyder af meget, men et job hos os er også krævende. Til gengæld sikrer vi, at du også har tid til et liv ved siden af – for alt skal jo hænge sammen.
Send dit CV og ansøgning til Digital Director Nicolai Bagger på nxb@yu.agency inden den 31 januar 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Yellow Umwelt A/S er et danskejet digitalt reklamebureau, der blev grundlagt for 30 år siden og fusioneret i 2020, hvor Yellow og Umwelt gik sammen. Vi skaber strategisk kommunikation med en digital kerne. Vi arbejder for kunder som Carlsberg, Novo Holdings, DSB, Djøf, Audo, Dansk Erhverv, Dansk Retursystem, Stillstrom by Maersk, Pågen m.fl. Vi har udviklet adskillige websites og vundet internationale priser som Webby, The FWA, Awwwards og CSS Design Awards. Læs mere her: awwwards.com/yellowumwelt